GT Biler A/S

GT Biler A/S er ny Hyundai forhandler i Kolding

Allerede fra juni vil de nyeste modeller fra Hyundai være at finde hos GT Biler A/S på Ambolten 7 i Kolding

 

Velkommen til alle Hyundai kunder

Inden længe kan GT Biler A/S, der er beliggende i Vonsild i Kolding, byde velkommen til mere end 1.700 nye Hyundai kunder. Overtagelsen af Hyundai- forhandlingen og service sker d. 15. juni 2020 fra Autocentralen på Fynsvej i Kolding.

”Vi glæder os til at byde varmt velkommen til både nye og eksisterende Hyundai-kunder i vores forretning. Vi har længe været i tæt dialog med Nic. Christiansen Gruppen, der er importør af Hyundai i Danmark, omkring en fremtid med Hyundai, så det er nu med stor glæde, at vi kan byde velkommen til et så spændende bilmærke” udtaler Direktør, Torben Gosvig.

”Hyundai er et bilmærke med stor fremgang i ind- og udland – og vi glæder os meget til at bidrage hertil. Derfor har vi netop ansat fire erfarende Hyundai kollegaer, som mange af vores nye Hyundai-kunder allerede kender fra deres tid på Fynsvej” tilføjer Torben Gosvig.

Med tilføjelsen af Hyundai kan GT Biler A/S i Kolding nu tilbyde autoriseret service herunder garantiarbejde, forlængelse af vejhjælp samt bibeholde muligheden for kulance på hele seks bilmærker: Hyundai, Land Rover, Jaguar, SEAT, Volkswagen og Subaru.

 

SEAT service er stadig hos GT Biler A/S

Siden år 2000 har GT Biler A/S varetaget forhandling og service af bilmærket SEAT i Kolding. Grundet en større ændring i SEATs forhandlernet, vil GT Biler A/S ikke længe varetage forhandlingen af nye SEAT. GT Biler A/S fortsætter med SEAT på deres værksted, så alle SEAT kunder fortsat kan komme til service og reparation på Ambolten 7 i Kolding.

”Der skal ikke være nogen tvivl om, at vores SEAT kunder betyder utrolig meget for os. Flere af vores kunder har været hos os i 10-, 15- og nogle 20 år. Derfor fortsætter vi naturligvis også med autoriseret SEAT service i Kolding. Alle vores SEAT kunder kan derfor stadig besøge os, når bilen skal til service eller reparation, da alt fortsætter som normalt på vores værksted” udtaler Torben Gosvig.

GT Biler A/S vil stadig være Kolding og omegns foretrukne SEAT værksted, hvor erfarne medarbejdere fortsat vil sikre, at kvaliteten og serviceniveauet er i top. 

 

For yderligere oplysninger kontakt:

Torben Gosvig, Direktør hos GT Biler A/S, Tlf. 20 14 44 99, Mail: tg@gtbiler.dk

Kim Hansen, Værkstedschef hos GT Biler A/S, Tlf. 60 39 95 08, Mail: kh@gtbiler.dk

 

Om GT Biler A/S:

GT Biler A/S er en familieejet virksomhed, der i dag ejes og drives af Torben Gosvig og sønnerne Mathias Gosvig og Simon Gosvig. Virksomheden er grundlagt i 1985 og har siden da solgt og repareret mere end 100.000 biler. I salgsafdelingen kan GT Biler A/S fremvise nye Hyundai-, Jaguar- og Land Rover modeller og på værkstedet tilbydes der autoriseret service, reparation og vedligeholdelse af Hyundai, Jaguar, Land Rover, SEAT, Volkswagen og Subaru.

 

Billede tekst:

De nye medarbejdere sammen med ledelsen hos GT Biler A/S, fra venstre: Andreas Hinderfelt, Emil Schmidt, Jens Jørgensen, Lone Pedersen, Bente Gosvig, Torben Gosvig, Simon Gosvig, Kim Hansen & Mathias Gosvig